zencontrol ApS  salgs- og leveringsbetingelser.



Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder alle leverancer af produkter og serviceydelser (begge kaldt "Produkter") leveret af zencontrol ApS.

Leveringsbetingelserne er gensidigt bindende for både zencontrol ApS og Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt skriftligt. zencontrol ApS er ikke forpligtet af vilkår fremsat af Køber, der afviger fra disse leveringsbetingelser, medmindre sådanne vilkår er skriftligt accepteret og godkendt af zencontrol ApS.


    1.  Ordre aftale

    Ordre aftale sker først, når zencontrol ApS afsender skriftlig accept af ordre eller zencontrol ApS har afsendt ordren.

    2.  Levering og Incoterms

    Produkterne leveres EXW (Ab Fabrik). Alle omkostninger i forbindelse med transporten afholdes af Køber og transporten sker på Købers risiko.

    3.  Forsinkelse

    Såfremt zencontrol ApS ikke leverer til aftalt tid, kan Køber skriftligt angive ny rimelig frist. Sker levering ikke inden for denne frist, er Køber berettiget til at annullere købet og kræve eventuel forudbetaling returneret. Herudover er zencontrol ApS ikke ansvarlig over for Køber.

    4.  Priser

    Priser for Produkter er eks. moms og/eller andre afgifter.

    5.  Betalingsvilkår

    Betaling skal ske senest 14 dage fra fakturadato. Fra forfaldstid debiteres morarente på 3% per løbende måned.

    6.  Emballage

    Engangsemballage er inkluderet i aftalte pris og godtgøres ikke ved eventuel returnering. 

    7.  Produktinformation

    Enhver produktinformation - fra zencontrol ApS eller deres underleverandører - som f.eks. information om vægt, dimensioner eller andre tekniske data i katalog, beskrivelser, principtegninger, annoncer m.v., er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, zencontrol ApS udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse.

    8.  Ændringer

    zencontrol ApS forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine Produkter samt at levere Produkter i nyere eller alternative versioner, såfremt disse ikke afviger væsentligt fra aftalte tekniske specifikationer, form eller funktion.

    9.  Mangler

    zencontrol ApS forpligter sig til efter eget valg at reparere eller sende nye produkter, som var mangelfulde ved levering på grund af fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl. Denne forpligtelse gælder, hvis køberen reklamerer inden for 5 år fra produktets levering, dog senest 7 dage efter at manglen er opdaget eller burde have været opdaget. For udskiftede eller repareret dele gælder samme forpligtelser i 5 år fra den oprindelige levering.

    Hvis køberen ikke skriftligt underretter zencontrol ApS om en mangel inden for de angivne frister, fortabes retten til at fremsætte krav vedrørende manglen. zencontrol ApS ansvar dækker kun mangler, der opstår under normale arbejdsforhold og korrekt anvendelse af produktet. Ansvaret omfatter ikke mangler, der skyldes årsager opstået efter, at risikoen er overgået til køberen, såsom mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering eller ændringer uden skriftligt samtykke fra zencontrol ApS.

    Ansvaret omfatter ikke normal slitage og aldring. Ved mangelindsigelser skal køberen, efter aftale med zencontrol ApS, sende produktet til zencontrol ApS med en følgeseddel, der angiver den påståede mangel. Fragt og forsikring betales af køberen. Hvis undersøgelsen viser, at produktet ikke er mangelfuldt, returneres det for køberens egen regning og risiko. Hvis produktet er mangelfuldt, sender zencontrol ApS det reparerede produkt eller en erstatning til køberen og overtager de udskiftede dele eller det mangelfulde produkt. Køberen kan ikke rejse yderligere krav mod zencontrol ApS.

    10. Garanti

    zencontrol ApS giver 5 års garanti mod fabrikations og materialefejl på alle produkter mærket med zencontrol. Ved 3.parts produkter henviser vi til den respektive leverandørs garanti betingelser. 

    Hvis nedenstående betingelser er opfyldt, vil zencontrol ApS enten reparere eller erstatte produkterne med nye fuldt funktionsdygtige produkter.


    Denne garanti er gyldig fra fakturadatoen og gælder for fabrikations- og materialefejl, hvis produkterne er blevet installeret og programmeret:

    - Udelukkende i overensstemmelse med deres tilsigtede formål og anvendelsesspecifikationer

    - Inden for det specificerede driftsområde, f.eks. miljø

    - Med strøm inden for det specificerede område, dvs. spænding, strøm og frekvens

    - På en professionel og lovlig måde og i overensstemmelse med de medfølgende installationsinstruktioner/datablade


    Garantien dækker ikke:

    - Enhver form for følgetab

    - Fejl på grund af udsættelse for ekstreme forhold, f.eks. torden, lyn, vandindtrængning, brand, dårlig ventilation eller andre forhold uden forzencontrol ApS kontrol

    - Dele, der skal udskiftes på grund af normalt slid, f.eks. udskiftelige batterier.

    - Fejl på grund af kompatibilitetsproblemer mellem produkterne og installationsmiljøet, f.eks. styresystem og driver

    - Produkter, der er blevet ændret eller repareret af uautoriseret personale

    - Normale vedligeholdelses- og reparationsproblemer


    11. Produktansvar

    Køberen forpligter sig til at holde zencontrol ApS skadesløs i det omfang, zencontrol ApS pålægges ansvar over for tredjepart for skade og tab, som zencontrol ApS ikke er ansvarlig for over for Køberen i henhold til dette punkt. zencontrol ApS fraskriver sig ansvar for skader forårsaget af materiellet:

    a) på produkter, som Køberen har fremstillet, eller på produkter, der indeholder disse.

    b) på fast ejendom eller løsøre, der opstår, mens materiellet er i Køberens besiddelse.

    De nævnte begrænsninger i zencontrol ApS' ansvar gælder ikke, hvis zencontrol ApS har handlet groft uagtsomt. Hvis tredjepart fremsætter krav om erstatningsansvar i henhold til dette punkt mod en af parterne, skal denne part straks underrette den anden herom.

    12.  Følgeskader/Indirekte tab

    zencontrol ApS fraskriver sig ethvert ansvar over for Køberen vedrørende eventuelle former for følgeskader eller indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, produktionsafbrydelse, tabt fortjeneste, tab af goodwill eller tab af data.

    13.  Reklamationer

    Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre erstatningskrav skal fremsættes skriftligt til zencontrol ApS uden unødig forsinkelse. Inden returnering af varer til zencontrol ApS skal Køber kontakte zencontrol ApS for at modtage et returnummer. Returnering uden angivelse af returnummer vil blive afvist, og varerne vil blive returneret for Købers regning og risiko.

    14.  Returnering

    Ved fortrydelse af købet påtager køber sig ansvaret for at returnere varen til zencontrol ApS. Køber skal dække de direkte omkostninger ved tilbagelevering af varen og sikre, at den er forsvarligt indpakket i ubrudt original emballage. Der vil blive pålagt et returneringsgebyr på 25 % af varens pris.